Guide: Hvad er forskellen på valueaktier og vækstaktier?

Skal du satse stort – eller spille sikkert?

Inden du for alvor bevæger dig ind på aktiemarkedet, kan det være en rigtigt god idé at lægge en strategi for sammensætning af din portefølje – og hvor stor en risiko, du ønsker at tage med dine forskellige investeringer.

Går du benhårdt efter de aktier, der forventes at vækste massivt inden for kort tid, og er du klar til at betale ekstra for at få del i overskuddet? Eller kigger du mere i retning af aktier med en lidt lavere prissætning, der har potentialet til en stabil vækst og måske også at overraske markedet på sigt?

Ovenstående er valget mellem vækstaktier og valueaktier, der er to vidt forskellige aktiestrategier – og i virkeligheden er det bedste råd ikke at vælge det ene frem for det andet.

I stedet kan du med fordel sammensætte en aktieportefølje med både vækstaktier og valueaktier, så du får en god blanding af sikkerhed og risikovillighed. Ingen kan som bekendt forudsige fremtiden, og hvilken type aktier der kommer til at være det bedste valg i længden.

I denne artikel ser vi nærmere på fordele og ulemper ved at vælge hhv. vækstaktier og valueaktier.

Hvad er vækstaktier?

Hvert år dukker der nye interessante virksomheder op – de seneste år især inden for IT-området – som ofte kan præsentere markedet for den næste store innovation.

Det kan være alt fra særlige produktlinjer til bestemte patenter på splinternye teknologier. Den ene dag er det måske nye robotteknologier, der kan aflaste sundhedspersonalet, mens du den næste dag bliver præsenteret for tech-giganternes nye AI-funktioner til din smartphone.

Som investor kan det være uhyre spændende at komme med på rejsen fra starten. På den måde kan man få del i det store overskud, der forhåbentlig genereres, når de pågældende produkter bliver frigivet på markedet.

Det er ingen hemmelighed, at mange investorer håber på at finde den næste Apple eller Tesla-aktie – gerne til en undervurderet pris.

Det kan være et sats at investere i en virksomhed, der endnu ikke har præsenteret overskud, og du skal være opmærksom på, om aktierne er overprissatte i forhold til virksomhedens nuværende præstation. Du kan derfor komme til at betale ekstra dyrt for at købe dig ind i virksomheden – uden måske at få den store indtjening i det første stykke tid.

P/E-ratioværdien vil her være høj og som udgangspunkt indikere, at aktien på papiret er overvurderet. P/E ratio er et nøgletal, når du skal vurdere aktiernes værdisætning – men for vækstaktier er P/E ikke det vigtigste parameter. Det er derimod den forventelige vækst, der venter ude i fremtiden.

Det betyder også, at du er villig til at satse, når du investerer i vækstaktier.

Men hvad nu, hvis forretningseventyret går i vasken for den nye virksomhed? Måske bliver den dårligt ledet? Måske kan virksomheden ikke indhente de nødvendige sikkerhedsgodkendelser? Eller måske er der bare ikke så stor markedsefterspørgsel som forventet?

Meget kan ske ifht. vækstaktier.

En af de største faldgruber kan være, at den pågældende virksomhed slet ikke kan leve op til aktiemarkedets hype. Derfor bør du altid overveje, om du rent faktisk køber dine aktier for dyrt, ifht. den pågældende akties marked.

Eksempel på forfejlede forventninger til vækstaktie

Lad os tage et lille fiktivt eksempel, der illustrerer problematikken.

Forestil dig, at du køber dig ind i den lille danske tech-virksomhed ”MAC & Tech”, der er i gang med at udvikle en helt ny AI-feature, som har fanget investorernes interesse. Allerede nu bliver der hvisket i krogene om det nye danske erhvervseventyr.

Men hvor store markedsandele formår MAC & Tech reelt at sætte sig på?

Virksomheden har måske kun økonomien (og lysten) til at sætte sig på netop det danske marked pga. omkostninger til prototyper, lagerfaciliteter og administration. Hvorimod Apple, Samsung og andre giganter forventes at kunne lancere en lignende feature og sætte sig på en langt større andel af verdensmarkedet pga. større økonomi, kendskabsgrad og kundenetværk.

Det er altid her, at du skal stoppe op og spørge dig selv, hvad det egentlige vækstpotentiale er for virksomheden, du investerer i. På papiret kan det se attraktivt ud at investere i MAC & Tech – og så er det jo en dansk virksomhed – men i virkeligheden er der måske mere økonomi i at satse på de udenlandske giganter, der har udvist stabil vækst over en lang årrække og har midlerne til at udvikle adskillige nye teknologier i mange år frem.

Du kan naturligvis også fortsætte troen på, at Mac & Tech får tilført de nødvendige midler og bliver det næste store danske erhvervseventyr. Nogle gange handler aktiekøb også om at tage de chancer, andre ikke tager.

Grundlæggende kan investering i små eller nye virksomheder som MAC & Tech være meget risikabelt, især hvis markedet viser sig at undervurdere virksomhedens vækstpotentiale.

Vækstaktier behøver imidlertid ikke være en investering i nye virksomheder, men kan også omfatte mere etablerede selskaber som Apple og andre tech-giganter, der kigger ind i nye markeder.

Modpolen til vækstaktier er valueaktier.

Hvad er valueaktier?

Valueaktier og vækstaktier bliver ofte sat op som hinandens modpoler, da der her er tale om to vidt forskellige aktiestrategier. Med vækstaktier køber du ofte aktierne ekstra dyrt med en forventning om en snarlig vækst, hvilket kan øge prisen ekstra meget.

Valueaktier er derimod undervurderede aktier, der er prissat billigt og har en mere stabil indtjening – med en mulighed for at overraske positivt på markedet. Selvom valueaktier generelt betragtes som mere stabile, er der stadig risiko for, at aktierne ikke stiger i værdi.

Vil du investere i valueaktier, skal du kort sagt finde de aktier, der her og nu sælges til en lav pris af forskellige årsager. Måske har markedet mistet interessen for det pågældende selskab, eller måske er kursen blevet påvirket af et mindre godt regnskab eller andre dårlige nyheder.

Det ses nemlig ofte, at aktiekurserne påvirkes af en lang række faktorer, som ikke nødvendigvis stemmer overens med den værdi, virksomheden reelt repræsenterer.

Hvis du mener, at markedet har reageret unødigt hårdt på et dårligt regnskab eller en såkaldt shitstorm, kan det være favorabelt at købe aktierne til billige penge – især hvis virksomheden normalt er kendt for at have en stabil indtjening og sælger varer, der ikke normalt bliver påvirket af lavkonjunkturer. Her kan du med fordel læse op på forskellen mellem defensive aktier og cykliske aktier.

Nogle af de varer, der ikke i lige så høj grad påvirkes af lavkonjunkturer, vil være hverdagsnødvendige ting som hygiejneprodukter, medicin, forsikringer og diverse fødevarer.

Som i alle andre brancher gælder det om at købe billigt, når du kan – med et håb om, at aktien vækster i den kommende tid. Valueaktier købes primært med henblik på at skabe et stabilt fundament i aktieporteføljen, uden at skulle satse alt for store summer.

Så er der overhovedet nogen faldgruber ved at gå efter valueaktier?

Det er der bestemt.

Det er f.eks. altid værd at overveje, hvorfor aktien er prissat så lav, som den er. Her skal du kunne gennemskue de bagvedliggende grunde og vurdere, om selskabet har potentialet til at overvinde disse. Hele idéen med valueaktier er dog at gå efter de mere undervurderede aktier, så til en vis grad skal du også have modet til at tro på markedets ”underdogs”.

Med valueaktier vil prisen dog typisk være en noget anden end med vækstaktier.

Valueaktier eller vækstaktier – tendenserne i tiden

Aktieeksperter anbefaler altid, at du spreder risikoen i din aktieportefølje, og det indebærer også en spredning mellem vækstaktier og valueaktier.

De seneste år har på mange måder været et godt eksempel på, hvorfor det er godt at være dækket ind med mere stabilt funderede aktier. Både den danske og internationale økonomi har på det seneste været presset af inflation, og vi ser stadig eftervirkningerne – selvom vi er på vej mod lysere tider ifølge Nationalbankens seneste analyser.

En presset verdensøkonomi vil unægteligt altid have en negativ indflydelse på især vækstaktier, men historisk er der altid kommert godt gang i hjulene igen – og dermed også væksten. Eksperter spår dog generelt ikke, at man med det samme kommer til at se den helt samme store vækst, som tilfældet f.eks. var lige efter det store corona-år 2020.