Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Guide: Hvad er forskellen på A- og B-aktier?
Saxo Bank
Hvad er forskellen på A- og B-aktier? Hvordan kan du handle dem? Og hvordan stiller A- og B-aktier dig som aktionær?
Hvis du er begyndt at handle med aktier, så er der ret mange begreber, du skal holde styr på, for at øge dine muligheder for at lave gode handler. Det gælder bl.a. A- og B-aktier.
Det er forholdsvis simpelt at give selve definitionen på A- og B-aktier. Det er imidlertid noget sværere at give et klart svar på, hvordan de stiller dig som aktionær. Det kommer nemlig helt an på det enkelte selskab og deres vedtægter.
I denne artikel opstiller vi nogle af de klassiske A- eller B-scenarier, så du ved mere om, hvad du kan forvente ved køb af hhv. A- og B-aktier.
Hvad er forskellen på A- og B-aktier?
A- og B-aktier er i sin enkelthed klasser, som gør det muligt for virksomhederne at klassificere de forskellige aktier og tildele dem forskellige rettigheder.
Det er mest almindeligt, at virksomheder vælger denne to-delte klassificering i A- og B-aktier (også kendt som “dual class shares”).
Med A- og B-termerne er der udelukkende tale om klassificeringer fra virksomhedens side – og ikke om en egentlig rangorden af deres værdi. A-aktier giver dog som udgangspunkt flere aktionærrettigheder end B-aktier. Derfor kan der sagtens argumenteres for, at det er med til at skabe en vis ubalance mellem aktionærerne. Derimod vil andre mene, at det blot giver virksomhederne nye muligheder.
Det er en debat, der har været oppe at vende adskillige gange – og stadig lever i bedste velgående.
B-aktier vil ikke nødvendigvis være et dårligere køb end A-aktier. Det handler meget om dine præferencer, som vi vender tilbage til senere i denne guide.
Det er i øvrigt også muligt at opdele aktierne i C-aktier foruden A og B. Både når det kommer til angivelse af klasser, omfanget af rettigheder, og om de pågældende A- og B-aktier skal børsnoteres, er der forholdsvis frit spil for virksomhederne.
Der stilles i øvrigt ingen retlige krav til, at aktier skal være inddelt i klasser. Det er et individuelt valg hos den enkelte ledelse. Ønsker man at indføre en ny aktiestruktur med A- og B-klasser, skal der stemmes om det på generalforsamlingen.
For at opsummere:
- A- og B-aktier er aktieklasser, som virksomhederne vælger at klassificere deres aktier ud fra, baseret på forskellige rettigheder.
- Populært sagt handler det om retten til at stemme ved selskabets generalforsamling, hvor en A-aktie har flere stemmeretter end en B-aktier.
- Selve indholdet af aktionærernes rettigheder varierer fra virksomhed til virksomhed, men henviser ofte til stemmeret og dividenderet.
- Dividende er et andet ord for det udbytte, som virksomheden vælger at udbetale til deres aktionærer, når der er tale om udbytteaktier.
Køb af A- og B-aktier som udbytteaktier
Du kan tjene penge på dine værdipapirer på flere forskellige måder – og ikke kun ved at købe og sælge aktier ud fra de aktuelle aktiekurser.
Udbytteaktier er et alternativ til de ”klassiske” aktier. Termen dækker over den type aktier, hvor den respektive virksomhed udbetaler et udbytte (også kendt som dividende) af overskuddet til aktionærerne. Det sker som regel årligt, men der findes undtagelser.
Udbytteaktier giver dig således et mere fast afkast. Endda helt uden at du behøver sidde og følge med i de til tider svingende aktiekurser – og bestemme dig for, hvornår det er tid til at sælge.
I aktiekredse snakkes der ofte om, at udbytteaktier ses som en mere defensiv strategi. Det skyldes, at du som sagt får et fast udbytte og ikke er nær så afhængig af kurserne.
Afkastet fra udbytteaktier sker i form af procentsatser (udbytteprocent), der fastsættes af den enkelte virksomhed. Der kan være forskel på, hvor stor en del af overskuddet virksomheden vælger at udbetale til deres aktionærer (betegnet som payout ratio). Derudover kan udbyttet blive fordelt forskelligt, alt efter hvilken status du har som aktionær.
Udbytteaktier kan være både A- og B-aktier, hvor der netop kan være forskel på, hvor meget A- og B-aktionærerne får udbetalt af det respektive overskud. Så her er det især vigtigt at forstå, hvordan et udbytte efter et eventuelt overskud bliver fordelt. Det fremgår af de interne vedtægter for virksomheden – præcis som med dine aktionærrettigheder.
Dine aktionærrettigheder med hhv. A- og B-aktier
Så hvorfor er der nogle virksomheder, der bevidst vælger at gøre brug af inddelinger som A- og B-aktier?
Brugen af A- og B-aktier gør det muligt for virksomhederne at give f.eks. A-aktieindehavere flere rettigheder i bestyrelseslokalet. Det kan f.eks. bestemmes, at A-aktier skal udløse 10 stemmer, hvor B-aktier muligvis kun giver 1 stemme ved diverse afstemninger.
Stemmeforholdet 1:10 er langt det mest benyttede hos de danske børsnoterede virksomheder, men der findes flere undtagelser.
Som helt almindelig aktionær kan det være mere attraktivt ”kun” at handle B-aktier. Særligt, hvis du ikke som sådan har et ønske om at deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet – og derfor ikke har behov for de 10 ekstra stemmer. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at B-aktier kan have færre rettigheder, og at virksomhedens beslutning om at tildele flere stemmer til A-aktier kan skabe en ubalance i magtforholdet.
Denne opdeling i A- og B-aktier har også en klar fordel for virksomhederne. De kan målrettet vælge at udbyde deres A-aktier til de personer, der rent faktisk har en interesse i at stemme med i bestyrelseshenseender – eller som spiller en vigtig rolle for den daglige ledelse.
Det ses bl.a. i familievirksomheder eller de større virksomheder, hvor magten gerne vil bibeholdes internt. Derfor vælges der at give A-aktionærerne et større antal stemmer, mens B-aktionærerne primært tages med ind for at få skudt ekstra kapital i virksomheden.
B-aktier kan tilbyde en lavere pris og højere tilgængelighed for investorer, men de giver muligvis ikke de samme rettigheder eller afkastmuligheder som A-aktier. Det er vigtigt at overveje både de potentielle fordele og de potentielle risici ved at vælge den ene aktieklasse frem for den anden.
B-aktionærer bør være opmærksomme på, at de ikke nødvendigvis har samme indflydelse på virksomhedens beslutningstagning som A-aktionærer, hvilket kan have konsekvenser for, hvordan virksomheden ledes.
Den ofte lavere pris på B-aktier kan være en afspejling af, at du f.eks. kun får én stemme pr. aktie. Samtidig kan B-aktier ofte også blive udbudt i et større antal, som kan være en vigtig faktor for udbudsprisen.
Der behøver dog ikke altid være denne prisforskel på A- og B-aktier. Omvendt ses det også, at A-aktier kan være så tilstrækkeligt langt nede i pris, at de faktisk vil være det bedste køb. Derfor kan det ofte afhænge af din personlige vurdering, om du vil holde dig til A- eller B-aktier.
Det er også værd at bemærke, at ikke alle børsnoterede B-aktier udløser stemmeret, men dog stadig udbytte. Det er her igen op til virksomheden at afgøre, hvordan rettighederne af klasserne skal defineres.
A-aktier vs. B-aktier: Eksempel fra Lundbeck
Der findes en række nylige eksempler på danske virksomheder, der har valgt at indføre A- og B-klasser. I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Lundbeck – en større dansk medicinalvirksomhed. Vær opmærksom på, at eksemplet er tilfældigt og ikke skal ses som hverken anbefaling eller det modsatte af Lundbeck som aktie.
Tilbage i 2022 valgte Lundbeck at indføre A- og B-strukturen for deres aktionærer. Ønsket var at udvide det finansielle råderum og samtidig bibeholde Lundbeckfondens majoritetsejerskab.
Den ekstra kapital skulle bl.a. bruges til at udvide forskningen i hjernesygdomme på verdensplan samt til mulige opkøb og indgåelse af attraktive samarbejder.
Eftersom medicinalindustrien er foranderlig, var det vigtigt for Lundbeck at stå godt rustet til fremtiden og de nye potentielle partnerskaber.
Som mange andre medicinalvirksomheder valgte Lundbeck at gå med følgende struktur: en stemmedifferentiering på 10:1 i favør af A-aktionærerne.
Andre eksempler fra virkeligheden: Novo Nordisk og Mærsk
Det er dog ikke alle selskaber, som både har børsnoteret A- og B-aktierne. Nogle selskaber har kun børsnoteret B-aktien, f.eks. Novo Nordisk. Formålet er at have mere kontrol over A-aktierne og holde dem internt i virksomheden, uden at risikere opkøb fra bl.a. udenlandske investorer.
Novo Nordisk-Fonden ejer således samtlige A-aktier.
Det smarte ved aktieklasser er bl.a., at der kan hentes kapital udefra, uden at afgive kontrollen som virksomhed. Derudover er der som nævnt mange private investorer, som alligevel ikke har den store interesse i at være en del af det aktive ejerskab – og dermed skaber det faktisk en win-win situation.
Et andet set-up med A- og B-aktier findes hos Mærsk. Mærsk udløser samme udbytte til aktionærerne, men med den fordel, at A-aktionærerne har 1 stemme modsat B-aktionærerne som ikke har stemmeret.
Der er således stor forskel på, hvordan klassificeringen mellem A- og B-aktier kan administreres – uanset om det er en mindre virksomhed eller en af de såkaldte giganter, også kendt som blue-chip virksomheder.
Hvordan ved jeg, om jeg køber A- og B-aktier?
På børsmarkedet vil aktierne typisk være angivet med enten et A eller B efter virksomhedens navn. Det gør sig f.eks. gældende for Carlsberg A og Carlsberg B.
Det er altid muligt at handle både A- og B-aktier på børsmarkedet. Men du skal være opmærksom på, at det som nævnt ikke er aktuelt for alle virksomheder.
Hvorfor vælge en ny aktiestruktur for virksomheden?
Nogle selskaber er måske en smule tøvende over for at skulle tildele forskellige rettigheder til deres aktionærer. Mange foretrækker at give aktionærer lige forhold, og det er ikke altid dét, der opnås med A- og B-aktier.
Den nye aktiestruktur hjælper imidlertid med at få tilført nyt kapital, så der kan investeres i fremtidige projekter. Det ses nogle gange, at de traditionelle aktier når et så højt niveau, at det kan være svært for mindre aktionærer at købe sig ind i virksomheden.
Derfor kan introduktionen af B-aktier være et træk til at lokke nye investorer til – til en mere attraktiv pris.
A- eller B-aktier – hvad er det bedste køb som aktionær?
B-aktier er som udgangspunkt de aktier, der er størst salg i. Det betyder også, at det bliver nemmere for dig som aktionær at sælge dem, hvis det skulle blive aktuelt – og hvis du føler, at du tjener nok på din investering.
Som nævnt tidligere er det ret simpelt at definere A- og B-aktier som specifikke klasser. Derimod er det langt sværere at give et konkret facit på, hvor stort et udbytte du får af dine aktier.
Her er det vigtigt, at du går ind og læser de interne vedtægter for det enkelte selskab. På den måde lærer du den aktuelle struktur at kende, samt hvad der følger med i dit køb af de enkelte aktier. Det er kort sagt dit eget ansvar at holde dig opdateret om indholdet af bestemmelserne.
Én ting er selve stemmefordelingen. En anden ting er, hvordan udbyttet evt. bliver fordelt mellem aktionærerne. Her kan det ofte foregå på den måde, at A-aktionærerne er de første til at få udbetalt et udbytte.
Årsagen til den ikke-ligelige fordeling af udbytte mellem A- og B-aktier skal ofte findes i, at A-aktierne er omfattet af flere stemmerettigheder. Derfor har ejerne en større indflydelse på den daglige ledelse. Samtidig vil dét at udbyde B-aktier til lavere priser – og ofte i et større antal – kunne udvande prisen for, hvad A-aktierne reelt er værd. Derfor ses det ofte, at A-aktionærerne får udbetalt et større udbytte, end hvad tilfældet er for B-aktionærer.
Når der tales om aktieandele, bør du i øvrigt altid kigge på, hvor stort et antal A-aktier virksomheden selv ejer. Reelt set kan virksomheden eje ned til 25% af de samlede aktieandele. Men råder de over et stort antal A-aktier inden for egne rækker med adskillige stemmer til hvert enkelt medlem, ligger kontrollen hos virksomheden – og ikke hos de resterende aktionærer.
Vil du vide mere om A- og B-aktier?
Ovennævnte artikel skulle gerne give dig en god idé om, hvorfor nogle virksomheder vælger at opdele deres aktier i henholdsvis A- og B-aktier – og hvad det kan betyde for dig som aktionær. Der ligger dog stadig et vist arbejde i at sætte dig ind i, hvad klasserne reelt giver dig af rettigheder.
Så her kommer vores bedste tips:
- Sæt dig godt ind i termerne A- og B-aktier – og lær forskellen på disse at kende.
- Læg en strategi for, hvilket selskab du ønsker at investere i, og tjek, om der er mulighed for at købe både A- og B-aktier.
- Læs de interne vedtægter for det selskab, du ønsker at investere i, så du ved, hvilke rettigheder du får med henholdsvis A- og B-aktier.
- Bestem dig på forhånd for, om du vil handle A- eller B-aktier – kig eventuelt efter, hvilken aktie der er billigst og har den største omsætning, så du kan skabe en god forretning.
Er du stadig er i tvivl om, hvad du skal investere i? I så fald er du altid velkommen til at kigge videre på vores investeringsplatform og finde inspiration til hvad du kan investere i.