Du kan få adgang til begge vores platforme via en enkelt Saxo Bank-konto.
Tegningsret – retten til at købe aktier til nedsat pris
Saxo Bank
I denne guide går vi i dybden med, hvad det indebærer at få tegningsret på aktier.
Som børsnoteret virksomhed er det vigtigt at kunne tilpasse sig markedet, da flere forskellige faktorer – både interne og eksterne – kan påvirke kursværdierne både i positiv og negativ retning.
Det gælder bl.a. om at have et stærkt økonomisk fundament, og det kan til tider være nødvendigt at hente ekstra kapital. Det er uanset, om det drejer sig om at nedbringe gæld eller investere i distribution og produktudvikling. Dog kan denne proces have konsekvenser for eksisterende aktionærer, som bør overvejes nøje.
Så hvor skal kapitalen komme fra?
Det indlysende valg er at optage lån, men gæld er ikke nødvendigvis det mest attraktive valg for den børsnoterede virksomhed. Et alternativ kan være kapitalforhøjelse i form af aktieemissioner, hvor man udsteder nye aktier og hermed udvider det samlede antal. Overskuddet fra disse nye aktier genererer en direkte kapital til virksomheden.
Sagen er blot den, at det større antal aktier både kan rykke ved magtbalancen for ejerandele og forringe værdien på aktierne. Derfor får eksisterende aktionærer tegningsret til at købe disse nye aktier – og gerne til en mere favorabel pris, der er fastsat på forhånd.
I løbet af artiklen bruges konkrete eksempler. Husk, at disse eksempler kun er med for at illustrere overordnede pointer, og historiske afkast aldrig garanterer fremtidig performance.
Hvad er tegningsretter helt præcist?
Tegningsret er en term, der dækker over, at du får førsteret til at købe et bestemt antal aktier, når du har aktier i et børsnoteret selskab, der vælger at foretage en aktieemission. Tegningsretter kendes også som warrants på engelsk, og det er nyttigt at kende denne term, hvis du f.eks. handler med udenlandske aktier.
Tegningsretten udstedes i form af værdipapirer.
Får du tegningsret som aktionær, er det vigtigt, at du gennemlæser alle vilkår for aftalen. Du må her aldrig forvente, at én tegningsret svarer til én aktie. Der kan være mange forskelligartede forhold mellem tegningsretten og antallet af aktier, der kan tegnes (også kendt som ratio).
Hos den danske virksomhed DanCann Pharma gennemførte man i juni 2024 f.eks. en emission, hvor tilbuddet lød på 11 tegningsretter for hver eksisterende aktie. Målet var at rejse i alt 18,3 mio. kroner til primært investeringer i virksomhedens vækst.
Bliver det tilladt af det børsnoterede selskab, er det også muligt at lægge billet ind på eventuelt overskydende tegningsretter. Det er dog meget individuelt fra selskab til selskab, hvad der tillades, og hvordan den pågældende aktieemission er opsat.
Findes der forskellige former for aktieemissioner?
Ja – hyppigt brugte betegnelser er f.eks. fortegningsemission og rettet emission. Fortegningsemission målrettes samtlige aktionærer, der efterfølgende får tildelt tegningsret.
Der kan også gøres brug af en rettet emission, hvor aktieudvidelsen målrettes specifikke investorer, der her er alene om at få tegningsret. En rettet emission bruges især, hvis det skal gå ekstra hurtigt med at indhente den ønskede kapital.
Hvordan udnytter jeg min tegningsret?
Det er altid dit eget valg, om du vil være en del af aktieemissionen. Når du får tilbuddet om at købe din del af de nye aktier, skal du aktivt takke ja eller nej til tilbuddet inden for tegningsfristen. Du kan ikke blot forholde dig afventende med troen på, at alt forløber automatisk.
Sådan gør du, hvis du ønsker at deltage i aktieemissionen
Tegningsretten er altid fastsat til at være gældende i et bestemt tidsrum, og det er her vigtigt, at du overholder de respektive frister, hvis du vil udnytte din tegningsret. Ellers forpasser du ganske enkelt chancen.
Vær også opmærksom på, at du ikke kan købe aktierne midt i emissionsforløbet og så forvente at få tildelt tegningsret – du skal eje aktierne før offentliggørelsen af emissionen.
Når du har takket ja, skal du sikre dig, at du har det nødvendige beløb til aktiekøbet, da beløbet typisk trækkes direkte fra dit aktiedepot. Har du ikke det, vil købet som regel blive afvist.
Husk, at prisen på aktierne altid vil være fastsat på forhånd, samtidig med at aktieemissionen proklameres, og samtlige vilkår bliver offentliggjort.
Når købet er gennemført, vil du få indsat midlertidige aktier på dit depot, indtil emissionen er fuldendt, og aktiekapitalen er blevet officielt registreret.
Sådan gør du, hvis du ikke ønsker at deltage i aktieemissionen
Ønsker du ikke at købe flere aktier, kan du gøre flere ting.
Det er fuldt ud muligt at sælge/overdrage de tegningsretter, du har erhvervet dig. Eftersom dine tegningsretter bliver videregivet i form af værdipapirer, kan de også indgå i børshandler på lige fod med den traditionelle aktiehandel. Salget kan foregå i den periode, emissionen er fastsat.
Det er værd at notere sig, at denne type salg er et frit salg og derfor ikke partout skal sælges til andre aktionærer i virksomheden. Så i virkeligheden kan du sælge dine tegningsretter til, hvem du vil.
Når virksomheden udsteder nye aktier direkte til aktionærerne – eller aktionærerne vælger at videresælge deres tegningsretter på børsmarkedet til nye købere – er der tale om en primær emission (også kendt som nyemission).
Derudover findes der også Sekundære emissioner. Disse kan f.eks. forekomme de gange, hvor en større investor vælger at sælge ud af sine aktier til andre aktionærer i virksomheden eller nye investorer. Modsat en primær emission genererer en sekundær emission ikke ny kapital til virksomheden, men kun til aktionæren selv.
Hvis du glemmer at reagere på aktieemissionen
Måske glemmer du at svare inden for tidsfristen, eller måske ønsker du helt at ignorere tilbuddet. Her kan der ske flere ting. Din nuværende børsmægler – i dette tilfælde Saxo Bank – vil sætte dine tegningsretter til salg, så andre kan udnytte disse.
Du kan være heldig at få dem solgt, uden du har gjort noget aktivt for det, men du risikerer også, at de slet ikke bliver solgt og bliver værdiløse.
Hvordan fastsættes værdien på min tegningsret?
Måske undrer du dig over, hvordan det er muligt at vurdere, hvad den enkelte tegningsret er værd.
Man vil som udgangspunkt gøre brug af økonomiske modeller som Black-Scholes-modellen, der blev udviklet af økonomerne Fischer Black og Myron Scholes i 1973. Parret modtog i 1997 Nobelprisen for deres økonomimodel, da den gjorde det muligt at fastsætte priser for aktier og tegningsretter via en lang række faktorer som løbetid, rente, markedspris, aftalepris og volatilitet (prisvariationer over tid).
I dag er der udviklet specifikke værktøjer, der inddrager modellens formel og efterfølgende laver beregningerne automatisk.
Hvordan beskattes jeg ift. min tegningsret?
Gevinster på solgte tegningsretter beskattes som alm. aktiehandel. En tildelt tegningsret anses som købt til 0 kr.
Når du handler med aktier, bliver du beskattet af dit afkast. Handler du aktierne fra et klassisk aktiedepot, vil skattesatsen afhænge af afkastets samlede værdi. Satserne for 2024 ligger på 27% for de første 61.000 af din aktieindkomst, mens den stiger til 42%, hvis aktieindkomsten overstiger de 61.000 kroner.
Handler du aktier fra en Aktiesparekonto, får du mere attraktive skattesatser, da du her kun betaler 17%. Denne lavere skattesats opkræves imidlertid ift. lagerbeskatningsprincippet, hvor du skal betale skat af afkastet årligt, og ikke kun, når du sælger dine aktier.
Normalt bliver du beskattet ud fra realisationsprincippet, hvor du betaler skat af din aktieindtægt i det øjeblik, du rent faktisk sælger aktierne.
Modtager du et årligt udbytte fra dine aktier, betaler du skat løbende af dette afkast.
Hvilke risici skal jeg være OBS på ift. tegningsret?
Er du helt ny i aktieverden, bør du sætte dig grundigt ind i de fordele og ulemper, der følger med, når du bliver tildelt tegningsret – så du ved, hvad du skal overveje i situationen.
Præcis som med alle andre aktiekøb er det svært at rådgive sort/hvidt om det rigtige fra gang til gang. Det kommer helt an på din risikoprofil, din økonomiske situation og din tro på virksomhedens potentiale.
Der er ikke nogen egentlige ulemper ved at få tildelt tegningsret, da du som nævnt har stor valgfrihed gennem hele processen og derfor selv kan sige fra og til. Der er dog nogle bestemte risici, du bør være opmærksom på – både i det store billede og af hensyn til dine egne interesser.
Aktieemissioner bliver ofte anvendt til at indhente kapital, og der kan iværksættes flere emissioner årligt, hvis man enten ikke får indhentet det ønskede beløb, eller der ganske enkelt bliver behov for endnu mere kapital.
I forbindelse med offentliggørelsen af aktieemissionen vil det ofte blive specificeret, hvordan pengene skal bruges, og hvor mange ekstra aktier der frigives på markedet. Måske skal en vis procentdel bruges på at nedbringe eksisterende gæld, mens en endnu større procentdel skal anvendes til produktanlæg eller udvikling af nye produkter.
Uanset hvad kan den nye kapital ses som et forsøg på at skabe et bedre økonomisk fundament. Der er dog ulemper ved dette.
Mulige ulemper ved aktieemission inkl. konkret eksempel
Virksomheden kan ved en udmelding om aktieemission opleve et kursfald på aktiemarkedet, da der netop bliver udsendt et større antal aktier, og markedsværdien skal fordeles over et større antal. Markedet kan også reagere negativt på nyheden om, at der skal indhentes dette større beløb.
Det skete f.eks. for GN Store Nord tilbage i 2023, hvor ønsket var at indhente 7 milliarder til gæld efter opkøbet af virksomheden Steelseries, og hvor markedet straks ved udmeldingen reagerede med et kursfald på 20%. Emissionen endte dog alligevel med at blive forholdsvis vellykket for GN Store Nord.
En anden risiko for virksomhederne kan være, hvis aktieemissionen ikke har den ønskede opbakning hos aktionærerne. Der er som sagt ingen garanti for, hvor mange aktionærer der ender med at støtte op om tiltaget, og det kan især blive kompliceret, hvis storinvestorer vælger at trække sig fra tilbuddet om at købe flere aktier.
De ovennævnte risici kan være udslagsgivende for, hvor meget dine aktier er værd – og om du tror på, at det er værd at købe endnu flere aktier i virksomheden. Her kan det bl.a. være en idé at se på, hvad den nye kapital skal bruges til, og om du tror på, at der kan hentes en større aktiegevinst fremover.
Eller sagt på en anden måde: Tror du på, at aktiekursen stiger på sigt?
Som aktionær skal du også være ekstra opmærksom på, at der ved aktieemissionen kan ske en udvanding af, hvor meget dine aktier er værd her og nu. Samtidig skal du også være klar over, at der både ved primære og sekundære aktieemissioner kan blive rykket rundt på ejerandelene mellem de forskellige aktionærer.
Konkret eksempel på aktieemission – Alm. Brand
Det vakte stor genlyd på markedet, da de to forsikringsgiganter Alm. Brand og Codan fusionerede tilbage i 2021. Mere specifikt var der tale om, at Alm. Brand opkøbte Codan, og dette køb efterfølgende skulle finansieres gennem en aktieemission.
Der var tale om en aktieemission med en ratio på 1:9 til en tegningskurs på 7,55 kroner. Da kursværdien på dagen for offentliggørelsen lå på 45,90 kroner, kunne det umiddelbart være attraktivt at udnytte sin tegningsret. Dog kom der efterfølgende også et kursfald, da der blev udbudt ikke mindre end 1.387.026.000 nye aktier i forbindelse med emissionen.
Emissionen blev en stor succes, da ”1.385.022.560 af de nye aktier (svarende til ca. 99,9%) blev tegnet af eksisterende aktionærer ved udnyttelse af tildelte tegningsretter eller af andre investorer ved udnyttelse af erhvervede tegningsretter” (Kilde: Alm. Brand, november 2021).
Bruttoprovenuet (det samlede beløb) fra udbuddet udgjorde totalt 10,47 mia. kroner.
Alm. Brand har i årene efter emissionen skullet standardisere en række arbejdsgange som følge af fusionen med Codan. De nyeste prognoser går imidlertid på, at investorerne stadig har stor interesse i aktierne og spændt følger udviklingen.
Forsikringsbranchen er ofte et af de mere sikre aktievalg, da vi alle har brug for forsikringer. Derudover er Alm. Brand og Codan to af de absolutte største forsikringsselskaber på det danske marked, kun overgået af Tryg og TopDanmark. Bemærk, at selvom forsikringsbranchen har en stabil efterspørgsel, er der, som med alle andre investeringer, ingen garanti for afkast.