Har du eksempletvis en portefølje bestående af 100.000 kr. i Novo Nordisk aktier og 100.000 kr. i Vestas aktier. Du har investeret alle dine penge, og du har ingen kontanter til overs. Vores aktie-rating model vurderer, hvor meget du kan låne baseret på aktiernes risiko og likviditet. For dine 100.000 kr. i Novo Nordisk aktier kan du låne 75.000 kr., og dine 100.000 kr. i Vestas aktier giver dig også en belåningsværdi på 75.000 kr. Samlet set kan du låne 150.000 kr. ud fra din nuværende portefølje.
Det betyder, at du kan bruge din portefølje som kassekredit enten til at trække kontanter ud af din Saxo konto, eller du kan bruge dem til at lave yderligere investeringer.
Du beslutter dig for at købe 100.000 kr. Apple aktier, som har en belåningsværdi på 80%. Det betyder, at du kan tilføje 80% af værdien af de nyindkøbte aktier til belåningsværdien af din portefølje.
Når du har købt Apple aktierne, har du sammenlagt aktier for 300.000 kr., og du har et lån på 100.000 kr. Din belåningsværdi er med tilføjelsen af Apple aktierne nu steget fra 150.000 kr. til 230.000 kr.